DSO (Days Sales Outstanding) henviser som bekendt til, hvor hurtigt du får pengene fra dine kunder, når du fakturerer.
Her er et par praktiske tips til, hvordan du kan skære på DSO og få kunderne til at betale hurtigere.
Nogle af rådene er mere velegnede end andre - afhængig af hvilken branche du befinder dig i.
- Reducér betalingsfristen i dine kundekontrakter og alm. salgs -og leveringsbetingelser.
Har du en abonnementsforretning og fakturerer månedsvis bagud, kunne du skifte til månedsvis forud. Du kan også sørge for en løbende aconto-fakturering af dine projektleverancer, så slutfaktureringen ikke bliver så voldsom. Store fakturaer har ofte en tungere godkendelsesproces hos kunderne.
- Tilbyd dine kunder en faktura-rabat ved hurtigere betaling.
- Gør det nemt for dine kunder at betale. Der er en del løsninger på markedet, fx Mobile Pay, Apple Pay, Quick Pay, Kreditkort, Clearhaus samt betalingsordninger via Nets på abonnement, osv.
Factoring: Du sælger dine fakturaer til et finansinstitut og får dine penge stort set med det samme. Det er en slags forsikring, som selvfølgelig har en præmie for tjenesten. Så det er beslutning, om man vil reducere sin fortjeneste lidt mod hurtig betaling.
- Sørg for en løbende opfølgning: Har du en skarp rykkerprocedure, så snart fakturaen er forfalden – og vil du bruge mail, sms eller opkald?
- Implementering af klare kreditpolitikker - hvor både nye og eksisterende kunders kreditramme løbende bliver vurderet. Der findes flere online løsninger på markedet som kan supportere denne proces, fx Risika, Experian, m.fl.
Det er ingen hemmelighed, at bundet likviditet hos kunder, i varelager og kortbetalingsfrister mod leverandører kan skabe udfordringer. Du kan altså gøre mere, hvis du har pengene i ”egne lommer”.
Så start med at danne dig et overblik over henholdsvis DSO (Days Sales Outstanding), men også over DPO (Days Payable Outstanding) og DIO (Days Inventory Outstanding):
LÆS mere om DPO og DIO i min sidste artikel HER